Skrevet den

En gennemgang af en lang række forskellige mærker af opvaskemaskiner

GAM industriopvaskemaskiner

Industriopvaskemaskiner fra GAM er vores mest solgte modeller. Maskinen produceres af italienske Krupps, som har lavet opvaskemaskiner i mere end 50 år. Til trods for priser, som er blandt de laveste på markedet er alle deres maskiner skabt med fantastiske egenskaber, som normalt kun hører de dyrere maskiner til.

Fordele ved GAM:

  • SMART standby funktion, sparer energi, når maskinen ikke benyttes i en periode, ved at nedsætte temperaturen i vaskekarret og boiler.
  • Lavt vandforbrug
  • Display med mulighed for at følge temperatur og vaskestatus
  • Vaskearme i rustfrit stål
  • Mulighed for tilpasning af ALLE vaskeprogrammer, til jeres behov

Gam maskinerne for derved vores højeste anbefaling, som den maskine på markedet med det bedste pris-kvalitetsmatch. Især steder med medium-mængde opvask har meget ud af at kunne tilpasse hvert vaskeprogram til deres behov.
ASBER industriopvaskemaskiner

Vi fører ASBERs hætteopvaskemaskiner, fordi de er af høj kvalitet og har eksisteret i en menneskealder. De er kompakte og gennemprøvede. Med Analog eller digital betjening på en MEGET SIMPEL og overskuelig måde, sikres det at maskinen nemt kan anvendes af alle. Disse maskiner egner sig godt til forsamlingshuse mv. ASBER er i familie med FAGOR og leverer brugervenlige samt yderst pålidelige industriopvaskemaskiner. Dette model fås i den simple EASY model eller den mere avancerede – men samtidig meget overskuelig og brugervenlige TECH udgave.

ASBER er en europæisk producent af storkøkkenudstyr med hele 11 fabrikker og 1600 ansatte. Udstyret bliver produceret i EU og er af høj kvalitet med prisen for øje. ASBER er i en stor familie af virksomheder indenfor storkøkkenbranchen som samarbejder omkring komponenter og produktion, for at opnå den bedste pris og kvalitet til dig.

Fordele ved ASBER:

  • Gennemprøvet teknologi, en klassiker
  • Simpel betjening
  • Kompakt udformning
  • Robust

ASBER har vores varmeste anbefaling, især til steder med forskellige eller mange brugere på grund af sin simple betjening og robuste kvalitet.

 

Omniwash industriovaskemaskiner  

Omniwash startede i Italien med at lave vaskepumper, som de leverede til andre mærker. Vaskepumpen er ”hjertet” i enhver industriopvaskemaskine. Senere valgte de selv at producere maskinerne også. Idet det hele startede, som en pumpefabrik forstår de vigtigheden af en kraftig spulepumpe. Faktisk leverer Omniwash maskiner med vaskepumper, blandt de kraftigste i verden. Maskinerne har en meget enkel betjening, der er ikke et væld af muligheder for betjening. Til gengæld kan de det de skal og det er at vaske rent via et meget hård spuletryk.

Fordele ved Omniwash

  • Markedets kraftigste spulepumper 50-100% kraftigere end konkurrenterne
  • Meget enkel betjening
  • En god basis maskine, som bare vasker RENT!

Omniwash har vores varmeste anbefalinger, til dem som ikke ønsker en masse funktioner, men bare en maskine, som vasker rent hver gang.

 

Kromo industriopvaskemaskiner

Selskabet Kromo er etableret i 1995 og er hurtigt blevet en vigtig spiller i Ali-gruppen med enorm vækst – i dag produceres over 35.000 maskiner årligt. ALI-gruppen tæller blandt andet mærket dom: Mareno, DIHR, Hoonved, Comenda, Scotman mf. Maskinerne produceres helt fra bunden af Kromo, dette holder prisen nede. Med over 60 modeller har Kromo en opvasker til ethvert behov. Opvaskerne eksporteres til hele verden – og ikke uden grund.

Maskinerne fra KROMO er den dem du skal vælge, når du vil have den bedste opvask. Med en høj produktion er der etableret grobund for et af de mest innovative og dygtigste udviklingsafdelinger i verden.

Fordele ved KROMO:

  • HØJT teknologisk niveau
  • HØJ kvalitet
  • Fabrikken har LOG over hver enkel producerede maskine mange år tilbage, så de hele tiden kan finjustere deres sortiment.

KROMO har vores varmeste anbefaling, til dem der ønsker noget af det bedste markedet har at tilbyde.

 

Comenda industriopvaskemaskiner

Comenda industriopvaskemaskiner er en gammel kending på markedet. Vi ser ikke så mange Comenda maskiner i omløb i dag, som tidligere. Comenda er gode italiensk producerede maskiner og fabrikken er en del af ALI-gruppen, som Kromo. Kromo har dog overtaget førertrøjen indenfor innovation.

Man går aldrig fejl i byen af en Comenda maskine, som stadig er rigtig gode maskiner. Dog anbefaler vi Kromo frem for Comenda, fordi de er teknologisk mere tidssvarende og prisen er lavere. Kvaliteten er stadig i top, som den altid er hos ALI Group.